Afsnit 3

Sådan bager du (bedst) med bagestål;

Inden du skal bage, skal du sørge for at både din ovn og bagestål er helt gennemvarm.
Hvorfor? Fordi du ønsker at udnytte den enorme varme, der er lagret i stålet.

Tænd ovnen på ønsket temperatur og når ovnen melder at den er varm, anbefaler vi, at du venter yderligere 45 minutter med at bage. Dette sikrer at både ovn og bagestål er gennemvarm og helt klar til brug!

Vi anbefaler, at du starter med at placere bagestålet på en rist i midten af ovnen.
Ovne er meget forskellige, og måske vil du fx opleve at bunden bliver sort inden brødet er færdigbagt. I det tilfælde kunne det tyde på at din ovn laver meget varme fra bunden, og du kan med fordel prøve at placere dit bagestål højere i din ovn.

Vi kan kun anbefale, at du prøver dig frem i forhold til temperatur og placering af dit bagestål, og at du lærer din ovns funktioner rigtig godt at kende.

Herudover anbefaler vi, at du prøver en af vores opskrifter med et højere vandindhold. Hvorfor? Fordi især brød med højere vandindhold har enorm gavn af den høje varme samt den hurtige varmeledning, der kommer fra dit bagestål.

Prøv fx opskriften på rustikke boller eller flutes.

 

Når du er færdig med at bage, anbefaler vi at du åbner ovnlågen og lader dampen komme ud af ovnen.

 

Fra kombispade til bagestål
Du kan med fordel bruge bagepapir på din kombispade, da det letter overflytningen til og fra dit bagestål. Skal brødet hæve, kan det også fint gøres på bagepapir på kombispaden.

Vær opmærksom på at kombispaden hurtig opvarmes! Undgå helst direkte kontakt med bagestålet i mere end nogle få sekunder ad gangen.

Tag fat i kombispaden med bagepapir og bagværk på. Herefter lader du bagepapir og bagværk glide over på det varme bagestål.

 

Når du skal have dit bagværk ud igen, bruger du kombispaden igen. Skub den lidt ind under bagepapiret, træk i bagepapiret og flyt bagværket over på kombispaden.

 

 

Har du kommentarer, spørgsmål, ris/ros, så kontakt os gerne.